Bisættelse 13. september 2016
Bisættelse 13. september 2016
Legoland 2016
Legoland 2016
Morsdag 2016
Morsdag 2016
75 års fødselsdag på bones
75 års fødselsdag på bones
Julen 2015
Julen 2015
Nyt oldebarn, Nicolas
Nyt oldebarn, Nicolas
Legoland 2015
Legoland 2015
Familehygge i Yding
Familehygge i Yding
Givskud 2014
Givskud 2014
70 års fødselsdag
70 års fødselsdag
Benjamin og oldemor
Benjamin og oldemor
Tyrkiet 2010
Tyrkiet 2010
Hygge i Yding
Hygge i Yding
Kina 2007
Kina 2007
Ældste oldebarns fødsel, Adam 2007
Ældste oldebarns fødsel, Adam 2007
Lones 50 års fødselsdag
Lones 50 års fødselsdag
Alanya Tyrkiet 2004
Alanya Tyrkiet 2004
Kobberbryllup Jan og Vibeke
Kobberbryllup Jan og Vibeke
Hygge i Elev
Hygge i Elev
Julefrokost
Julefrokost
Min morfars fødselsdag
Min morfars fødselsdag

Fredag 2. september 2016 fandt jeg min mor dør kort før middag, efter hun ikke som sædvanligt havde sendt en sms med "god formidddag". Jeg havde forgæves forsøgt at kontakte hende både på mobil og fastnet telefonen. Og da fastnet telefonen oven i købet meldte optaget flere gange, blev jeg bekymret og tog ind for at tjekke om hun var ok. 

Det var hun så desværre ikke; livløs og kold lå hun i sengen med benene ud over sengekanten, med røret til telefonen ved hendes side. Min verden stod helt stille i flere minutter, inden jeg tog mig sammen til at ringe til min kone Lone. Drengene og min bror fik jeg også ringet til, inden jeg sansede at ringe 112 og så ankom både Falck, læge og politi. Bedemand fik jeg også kontaktet sammen med min bror Brian. Vi kunne lige så godt ordne noget praktisk, mens vi ventede på Falck mv.

Jeg finder aldrig ud af hvornår min mor faktisk døde, men da jeg heller ikke havde hørt fra hende om torsdagen, men desværre ikke havde reageret på den manglende sms pga. travlhed på jobbet, så kan dødstidspunktet have være alt fra onsdag eftermiddag, hvor jeg sidst snakkede med hende, og frem til jeg fandt hende. Hun var iskold da jeg fandt hende, så mit gæt er at hun er død onsdag aften, da hun var på vej i seng. 

Mindeord ved bisættelsen, 13. september 2016   

Ruth Petersen er født og opvokset i Århus. Det var i Århus hun mødte sin mand, brødrenes far, som hun blev gift med i 1962 og sammen fik de 2 sønner. Flemming i 1963 og 4 år efter i 1967 kom Brian til verden.

Sammen oplevede de mange ting, bl.a. har de været på campingferier i Sønder- og nordjylland. I 1999 efter 37 års ægteskab døde brødrenes far i en alt for tidlig alder, 59 år.

Siden da har Ruth levet alene, men ikke i ensomhed. Hun havde indtil for få år siden sin kolonihave, som hun var meget glad for. Hun hyggede sig med de omkringboende naboer og veninder. Især var Lizzy en fantastisk ven i haven og også udenfor haven. Sammen har de 2 haft masser af hyggestunder og en rejse sammen.

Hun har bl.a. været i Tyrkiet 2 gange. I 2006 sammen med Lizzy, Flemming og Lone, og i 2010 sammen med Flemming, Lone og Lones mor Else.

I 2007 var hun sammen med Flemming, Lone og Else på en 3-ugers rundrejse i Kina. Denne rejse var givetvis et af højdepunkterne i hendes liv.

Hun har med jævne mellemrum været på ture og forskellige arrangementer i sin hjemby Århus, og nød at bo centralt med alle byens aktiviteter.

De senere år har hun samlet sine børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn til sin fødselsdag, som hun altid holdt ude et sted til spisning, helt efter hendes eget valg. De seneste 3 somre inviterede hun til Legoland, hvor hun nød at se oldebørnenes begejstring på disse ture.

På Mors dag i år havde Flemming inviteret sin mor på en tur til Ebeltoft og Kalø vig med spisning og hygge. Flemming kunne ligesom fornemme, at det var en tur hun nød, at det var dejligt at blive hygget om på selv dagen. Normalt var Mors dag noget der blev holdt før eller efter Mors dag.

Sammen med Brian, Linda og Michael har hun jævnligt været ude at bowle og efterfølgende med spisning på Flammen. Det var altid en sjov og morsom dag, som sidste gang for ikke så længe siden. Der slog hun ovenikøbet Brian i bowling. Og i kolonihaven hyggede vi os alle med frokost i det grønne og en lille en til ganen.

Ruth var en stor støtte for børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Hun mødte altid op til fødselsdage. Hun tænkte mere på andre end sig selv. Det var ligesom om alle andre kom i første række, og så kom hun selv i sidste række. Hun ville ikke være til besvær.

Livet har de seneste par år været hårdt for Ruth. I november 2015 startede hun med 3 måneders strålebehandlinger, da hun havde fået hudcancer. Disse strålebehandlinger har efterfølgende haft bivirkninger af kraftig diarré og dalende lungekapacitet, da hun også kæmpede med KOL. Ruth kunne ikke rigtigt komme omkring, da hun hurtigt mistede pusten. Men alligevel var hun til koncert i Boxen i Herning sammen med sine sønner og svigerdøtre, og hun skulle have været til André Rieu koncert i Maastricht i Holland i juli. Men det blev aflyst på grund af hendes svigtende helbred.

For de pårørende har det været en trøst at hun har haft et par gode veninder i opgangen i Melike og Maria. Sammen med Melike var hun på lørdagsture til grønttorvet, og de havde deres lørdags-diskussioner om at hun skulle købe noget sundt, masser af frisk frugt og grønt. De nød deres små gåture i området for at se på den nye skole e.lign. og deres kaffehygge på bænken på Ingerslevs Boulevard betød meget.  De har begge hygget sig rigtig meget sammen vores mor. Vi brødre er meget glade for, at I har villet være sammen med vores mor, og vi er sikre på at hun har været glad for og nydt jeres selskab og venskab.

Tak til alle som har været sammen med og kendt vores mor, og som har været med til at give hende mange gode oplevelser gennem årene

Kære mor, tak for alle årene vi trods alt fik sammen. Du er savnet, men bliver aldrig glemt.....   

Nyeste kommentarer

04.01 | 09:26

Det er dejligt at se hvordan året er gået for jer. Tillykke med det nye barnebarn.

23.08 | 21:59

Hej I 2 tak for en rigtig god fest, og tak for at I har overskud til at ræ...

08.10 | 10:38

Tak og i lige måde

10.04 | 11:04

Fantastisk Fest - dejligt at se de gode billeder